Bakterier til renseanlæg: biologisk behandling med målbar virkning

Fedtholdigt spildevand fra restaurationsbranchen, fællesbespisning og fødevareforarbejdning belaster kommunale renseanlæg på flere niveauer samtidig. I tilløbsområdet aflejres triglycerider og fedtsyrer på brøndvægge og riste og danner tyktflydende flydelag. I beluftningstanken forstyrrer fedtpartikler iltoverførslen — allerede 15–20 mg/l fedtindhold reducerer O₂-overførslen målbart. I rådnetanken hæmmer uopløselige kalksæber den methanogene population og sænker biogasudbyttet.

Kloakstrækningerne mellem udledningskilden og renseanlægget er et andet kritisk afsnit. Fedtsyrer binder sig til calciumioner og danner kalkfedtsæber (såkaldte fatbergs), der indsnævrer rørledninger og under anaerobe forhold frigiver svovlbrinte (H₂S). H₂S oxideres i fugt til svovlsyre — hovedårsagen til betonkorrosion i kloakker. Renoveringsomkostninger for H₂S-skadede kloakstrækninger ligger typisk på 800–2.500 € pr. løbende meter.

EU-KARL-direktivet (direktivet om behandling af byspildevand, ny udgave i kraft siden 1.1.2025) skærper kravene til direkte udledere og styrker kloakejernes forpligtelser over for indirekte udledere. Kommuner og vandselskaber, der hidtil har arbejdet reaktivt med kemisk kloakspuling, kommer i stigende grad under pres for at implementere forebyggende foranstaltninger med dokumenteret effekt.

Et kommunalt renseanlæg arbejder i det biologiske trin med et naturligt aktivt slam — et komplekst konsortium af millioner af mikroorganismer. Dette slam er optimeret til oxidation af BI₅ og nitrifikation af ammonium. Til spaltning af triglycerider og langkædede fedtsyrer er det derimod dårligt rustet: Lipolytiske specialister udgør i et typisk aktivt slam under 1 % af den samlede biomasse.

Konsekvensen: Fedt, der når tilløbet, nedbrydes næppe biologisk — det flyder op, klumper sammen og aflejres. Mekaniske riste og sandfang fjerner groft fedt, men emulgerede og opløste fedtsyrer passerer uhindret disse forbehandlingstrin. I beluftningstanken danner de hydrofobe lag på slamflokkene, hvilket forstyrrer sedimenteringen og øger slammængderne.

Det er her, den målrettede anvendelse af mikrobiel kultur sætter ind. Idéen: Ved at tilsætte højkoncentreret mikrobiel kultur i tilløbsområdet igangsættes fedthydrolysen allerede før beluftningstanken. Spaltede fedtsyrer er vandopløselige, kan oxideres af det normale aktive slam og havner ikke som uopløselige lipidaggregater i rådnetanken.

I den kommunale sektor anvendes lipasanF® enten som kontinuerlig dosering i tilløbsområdet (doseringspunkt: tilløbsbrønd eller rist-bypass) eller som støddosering i brønde med høj fedtaflejring. Koncentrationen af selektivt opdrættede lipolytiske mikroorganismer er her 10 til 100 gange højere end i bredspektrede bioprodukter, der normalt tilbydes til kloakvedligeholdelse.

Resultaterne fra fire kommunale pilotprojekter er dokumenteret med målinger. Hos Amperverband Bayern blev 25 m³ fedt nedbrudt biologisk over 12 uger — synligt som en reduktion af flydelagets tykkelse i tilløbsbrønden og i forklaringstankene. Hos vandselskabet LINEG i NRW faldt fedtindholdet i den overvågede kloakstrækning med 40–60 %. I Groß-Gerau og Pfungstadt blev der desuden dokumenteret et målbart fald i H₂S-koncentrationen og i lugtklager fra naboer.

I praksis betyder det: En pilotfase med et ledsagende måleprogram kan sættes op med en lille indsats — definér doseringspunkter, registrér udgangsparametre (flydelagshøjde, COD, fedtindhold i tilløbet, H₂S-koncentration), og mål over 8–12 uger. Lipobak følger processen fra start og stiller den nødvendige dokumentation til rådighed for myndigheder og forbund.