Biologisk fedtnedbrydning forklaret af Dr. Peters — hvorfor generiske produkter fejler i fedtudskillere

Dr. Peters: »Når man taler om biologisk fedtnedbrydning, skal man først forstå, hvad fedt er biokemisk. I spildevand fra køkkener og renseanlæg taler vi hovedsageligt om triglycerider – fedtsyreestere af glycerol. Nedbrydningen af disse forbindelser kræver specifikke enzymer: lipaser. Ikke alle bakterier producerer lipaser. Og af dem, der gør, producerer kun få dem i tilstrækkelig mængde og under de relevante miljøforhold – det vil sige ved skiftende pH-værdier, høje fedtkoncentrationer, rester af rengøringsmidler og temperatursvingninger. Det er problemet med de fleste bredspektrede produkter: De indeholder ganske vist mange stammer, men ingen, der under de konkrete forhold i fedtudskilleren reelt producerer lipaser. Det er ikke svindel – det er en misforståelse af biologien. Det, der gør lipasanF® anderledes: De indeholdte stammer er selekteret netop til disse forhold. De er ikke resultatet af et generisk tilbud, men af en målrettet selektion gennem mange år. Det er det, der gør den målbare forskel. Det andet vigtige spørgsmål: Hvorfor dosere om aftenen? Mikrobielle kulturer har brug for adhæsionstid – tiden til at hæfte sig til fedtoverflader. Det lykkes kun i et system i hvile. Når afløbet bruges aktivt, bliver kulturerne skyllet væk, før de kan hæfte sig. Om aftenen, efter den sidste opvask, har de seks til otte timer – og det er nok. Det forklarer også, hvorfor klorholdige rengøringsmidler er så kritiske. Klor er et biocid, der ikke skelner mellem sygdomsfremkaldende og nyttige bakterier. Et direkte møde mellem lipasanF® og klor betyder: Kulturerne bliver inaktiveret, før de kan virke.«